Rengøringsmessen Rent i Danmark er officielt udsolgt – alle stande er revet væk!

Alle stande er udsolgt på Danmarks største rengøringsmesse, hvor branchefolk mødes til to dage fyldt med innovation, netværk og inspirerende oplæg.

Når Rengøringsmessen Rent i Danmark løber af stablen den 2.-3. oktober på Odense Congress Center, bliver det med en fuldt booket udstillerhal. Over 80 udstillere har sikret sig en stand, og Hal C vil dermed forvandles til et epicenter for branchens nyeste trends og teknologier. Med hele 6.300 kvadratmeter spækket med innovative løsninger og alt det bedste fra rengøringsbranchen, er der lagt op til en begivenhed, der bliver svær at overgå.

– Vi er virkelig glade for den overvældende interesse fra udstillerne. At vi allerede nu er udsolgt på standene, viser tydeligt, hvor vigtig den her messe er for branchen. Det er en unik mulighed for både udstillere og gæster at opleve de nyeste løsninger og netværke med de bedste i branchen, udtaler Kristian Nordfred Hansen, projektleder på Rengøringsmessen Rent i Danmark.

Netværk og vidensdeling stor del af årets messe
Messen byder på to dage fyldt med inspirerende oplæg, faglig sparring og masser af netværksmuligheder. Det er her, de fremmødte vil få indsigt i fremtidens produkter, opdatere deres viden og skabe forbindelser, der kan løfte deres forretning til nye højder.

– Messen handler ikke kun om udstilling, men også om at skabe værdi gennem netværk og vidensdeling. Vi har arbejdet hårdt for at sammensætte et spændende program, der rummer alt fra banebrydende produkter til fremtidsrettede oplæg, der vil inspirere alle, der arbejder professionelt med rengøring, fortæller Kristian Nordfred Hansen.

Arbejder du professionelt med rengøring? Så er Rengøringsmessen Rent i Danmark et must-attend event. Her får du mulighed for at opleve de nyeste trends, teknologier og løsninger, som vil forme rengøringsbranchen i de kommende år.

– Jeg har store forventninger til årets messe, og vi ser frem til at byde både udstillere og gæster velkommen i Odense. Med det imponerende setup, vi har i år, er jeg sikker på, at det bliver en uforglemmelig oplevelse for alle, afslutter Kristian Nordfred Hansen.

Det er gratis at deltage som gæst, og du kan sikre dig din billet til Rengøringsmessen Rent i Danmark allerede nu! Tilmeld dig her.