Når messen lukker
Eksklusivt for messens udstillere – og inviterede gæster
Når messen lukker, åbner baren. Tag kollegerne under armen og kom med til to afslappede timer fyldt med god stemning og nye forbindelser.
Du kender følelsen: Dagen har været spækket med snakke, stande og spændende oplæg – men du er slet ikke færdig endnu. Derfor må du ikke gå glip af Cleaning After Dark – messens uformelle netværksarrangement.
Cleaning After Dark er dér, hvor hele branchen samles – kolleger og konkurrenter side om side – og hvor stemningen afspejler den helt særlige kultur, rengøringsfaget har. Her er vi gode til at holde sammen, dele erfaringer og feste – og det sociale fællesskab er lige så stærkt som det faglige.

Her er ingen faste pladser, ingen agenda, ingen dresscode – du møder bare op og falder i snak med gode gensyn og nye forbindelser.
Som udstiller kan du købe billetter og invitere kunder og gæster med til en hyggelig afslutning på messedagen. Mere info følger.
Benyt lejligheden til at styrke relationer, møde nye mennesker og fortsætte de gode samtaler fra dagen. Det er til Cleaning After Dark, at mange af de gode forbindelser starter.

Vi har givet baren et twist, der kun giver mening i netop din branche. Måske du har mod på at bestille en “Håndsprit”, en “Fedtfjerner” eller en “Universalrengøring”? Vi lover, det smager bedre, end det lyder. Du kan også bare tage et glas vin, øl eller en sodavand og nyde stemningen i godt selskab.

Dato: Onsdag den 30. september 2026
Tid: Fra 15.30–18.00*
Sted: Streetfood-området i Hal C
Adgang for udstillere: Du møder bare op
Billetter til kunder/gæster: Info kommer snart
*Kig forbi fra kl. 15.30. Vi samles løbende, mens messedagen runder af.
